Grøn pulje

VE-Loven

Lov om fremme af vedvarende energi (også kaldet ”VE-loven”). Reglerne for den grønne pulje findes i lov om fremme af vedvarende energi §§ 6-12 (VE-loven).

Læs lovbekendtgørelse nr. 132 af 06/02/2024

samt Lov nr. 670 af 11/06/2024

 

Grøn pulje støtter projekter

Med grøn pulje bliver opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles vedvarende energianlæg. Kommunen administrerer midlerne, og midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag. Det er hensigten, at midlerne fortrinsvist skal støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt grønne tiltag i kommunen. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til kommunen som en engangsbetaling efter nettilslutning.

Følgende vilkår gælder for den grønne pulje

Opstiller af VE-anlæg skal indbetale et engangsbeløb til en grøn pulje, som svarer til:

  • 313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller.
  • 125.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg.

Hvis et anlæg er opstillet på tværs af flere kommuner, skal beløbet deles forholdsmæssigt mellem dem i forhold til den kapacitet, der opstilles i hver enkelt kommune.

  • Kommunalbestyrelsen skal formidle tilskuddet fra den grønne pulje.
  • Naboer og lokale i øvrigt, som har bopæl i kommunen, kan ansøge om midlerne.
  • Hvis ikke kommunalbestyrelsen har allokeret midlerne 3 år efter indbetaling, skal pengene indbetales til statskassen.

Vilkårene oplistet ovenfor er ikke udtømmende eller endelige.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor sætter vi ikke bare alle møllerne ud på havet?

I dag har de fleste danskere en nærhed til produktionen af vindenergi eftersom vindmøllerne er spredt ud over hele Danmarks geografiske areal på både land og hav. Dette er i særlig grad vigtigt fordi vindmøllernes produktion på denne måde fordeles, udjævnes og udnyttes effektivt da vinden som ofte varierer på tværs af landet. Dermed er de mange og spredte vindmøller på land og hav med til at sikre balance i elsystemet. Og det er afgørende for den høje grad af forsyningssikkerhed, som vi kræver, og som vi er nogle af de bedste til i verden.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvorfor står vindmøller nogle gange stille i blæsevejr?

Årsagen til, at vindmøller kan stå stille i blæsevejr er, at hovedparten af elproduktionen i det danske elsystem i lange perioder stort set kun kommer fra vindmøller. I disse perioder er vindmøllerne udover en grøn elproduktion også med til at sikre, at elforbruget og elproduktionen altid er lige store og i balance.

Når en vindmølle står stille i blæsevejr, så skyldes det sandsynligvis, at der i tidspunktet er en udfordring med en ubalance mellem elforbruget og elproduktionen. Vindmøllen har med sit stop bidraget til at skabe balance i elsystemet og det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden i det regionale elsystem, som vi er en del af.

Dette må ikke forveksles med, at der er for mange vindmøller i Danmark, eller ikke er brug for flere. I langt de fleste af årets andre timer er der brug for al den vindenergi, vi kan producere og mere til.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvilken rolle spiller vindmøller for klima, miljø og folkesundhed?

Vindenergi er den mest modne og effektive af de vedvarende energiteknologier. På gode placeringer er nye, store vindmøller i dag så konkurrencedygtige, at grøn strøm fra vindmøller på land i dag er den billigste metode til at reducere CO2 fra elproduktion. Når miljøomkostninger og CO2-kvotekøb medregnes, er vindenergi den samfundsøkonomisk billigste teknologi til elproduktion.

Men Klimagevinster som følge af mindsket CO2-udledning er ikke de eneste fordele ved vindmøller. Også det fysiske miljø og folkesundheden påvirkes positivt, når vindmøller erstatter fossile brændsler i energiproduktion og transport. I modsætning til el og varme produceret af vindmøller udleder de fossile brændsler anvendt på kraftværker og i brændeovne nemlig forurenende gasser og partikler.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.